rider
verbcommon noun
Syllable Decomposition
riderverb 1: probably from Old High German rîdan, formerly wrîdan 'to turn, to twist'
Definitions
- marine
Conjugation
→ Conjugation of "rider"Translations
english:wrinkle
spanish:fruncir
See also
ridons (v.) ridez (v.) ridais (v.) ridions (v.) ridiez (v.) ridai (v.) ridas (v.) ridâmes (v.) ridâtes (v.) ridèrent (v.) riderai (v.) rideras (v.) ridera (v.) riderons (v.) riderez (v.) rideront (v.) ridasse (v.) ridasses (v.) ridât (v.) ridassions (v.)