herbe

sustantivo comúnadjetivoverbo

Descomposición silábica

herbe

del latín herba, a través del antiguo francés erbe.

Definiciones

botanique
botanique

Plural

herbes

Traducciones

  • alemánalemán:Kraut
  • inglésinglés:herb
  • chinochino:
  • coreanocoreano:
  • danésdanés:græs
  • españolespañol:zacate
  • finlandésfinlandés:ruoho
  • griegogriego:χλόη
  • italianoitaliano:erba
  • japonésjaponés:
  • holandésholandés:kruid
  • polacopolaco:trawa
  • portuguésportugués:erva
  • rusoruso:трава
  • suecosueco:ört
  • turcoturco:ot
  • ucranianoucraniano:трава

Ver también

herbager (sc.) herbager (v.) herbagère (sc.) herbe (v.) herbes (v.) arborisation (sc.) arbret (sc.) dendrite (sc.) arbre (sc.) herbier (sc.) herbu (adj.) arbrier (sc.) arborer (v.) désherber (v.) enherber (v.) arboriste (sc.) herber (v.) herbette (sc.) herbeux (adj.) désherbement (sc.)