mener
verbe
Décomposition syllabique
menerdu verbe latin minare, « pousser, mener les bêtes en les menaçant ».
Définitions
- chasse
Conjugaison
→ Conjugaison de « mener »Traductions
allemand:leiten
anglais:bring
espagnol:llevar
néerlandais:leiden
turc:yönetmek
Voir aussi
ramèneret (nc.) ramenable (adj.) menâmes (v.) menâtes (v.) menasse (v.) menasses (v.) menassions (v.) menassiez (v.) mènerions (v.) mèneriez (v.) menable (adj.) amener (v.) emmener (v.) meneuse (nc.) mène (nc.) ramenard (adj.) menée (v.) meneur (nc.) ramener (v.) remmener (v.)