mener

verbe

Décomposition syllabique

mener

du verbe latin minare, « pousser, mener les bêtes en les menaçant ».

Définitions

chasse

Conjugaison

→ Conjugaison de « mener »

Traductions

  • allemandallemand:leiten
  • anglaisanglais:bring
  • espagnolespagnol:llevar
  • néerlandaisnéerlandais:leiden
  • turcturc:yönetmek

Voir aussi

ramèneret (nc.) ramenable (adj.) menâmes (v.) menâtes (v.) menasse (v.) menasses (v.) menassions (v.) menassiez (v.) mènerions (v.) mèneriez (v.) menable (adj.) amener (v.) emmener (v.) meneuse (nc.) mène (nc.) ramenard (adj.) menée (v.) meneur (nc.) ramener (v.) remmener (v.)